Vores verden
Velkommen til vandværket uden vand, næsten da.
Vandværket i Klarup er skinnende nyt og fungerer næsten som udstillingsvindue for moderne vandværksteknik. Ved etableringen af vandværket har man nemlig valgt den nyeste teknologi med henblik på at vandværket skal levere godt vand langt ud i fremtiden.
Hvis du er nysgerrig på hvad der sker indenfor på vores fælles vandværk så læs med her:
- Først pumper vi råvandet op fra grundvandet. Det gør vi fra en af vores boringer ude i indvindingsområdet.
- Et filter på den nederste del af forerøret, sikrer at der ikke kommer sand med op fra grundvandet.
- Forerøret sikrer at boringen ikke falder sammen og det sikrer at vandet kun hentes fra det ønskede lag i jorden.
- Det er vigtigt at vi ikke pumper for hårdt i boringerne, for så risikerer vi at få pesticider, salte og andet godt med op.
- Vidste du at alle vores boringer har et DGU-nummer?
- Vandet transporteres til vandværket i rørledninger under jorden.
- Vidste du at vand med ilt også smager bedre?
- Når vi ilter vandet frigives jern og mangan. Det bliver til flager og grums som opfanges lukkede filtre i vores store tanke.
- Vidste du at vi kan lave returskyl for at rense filtrene? Dette er lidt specielt, fordi vi har et lukket system.
- Vandet opbevares så i to store rent-vands-tanke indtil det skal ud til forbrugeren.
- Når vandet skal ud til forbrugeren, har vi 5 pumper, som vi bruger til at justere trykket i forsyningsområdet alt efter forbruget.
- Vidste du at vi tilsætter luft, når vandet skal ud i vandrørene? Det gør vi fordi rørdimensionerne på vandværket er meget større end rørdimensionerne ind til dit hus, så vandrørene ville sprænges inde i byen, hvis vi ikke tilsatte luft. Luft kan nemlig trykkes sammen, det kan vand ikke.
- Vi tager en masse vandprøver som viser os om vandets kvalitet er i orden, før vi sender vandet ud til dig.
- I fældningsbassinet bundfældes jern og mangan og kan på den måde blive fjernet fra skyllevandet. Resten af skyllevandet bruges ikke, men bliver ledt ud til et vandløb eller i kloak. Det bundfældede jern og mangan bliver samlet op af en slamsuger og kørt på losseplads.
På vandværket i Klarup sikrer vi drikkevandskvaliteten med vandprøver og dem kan du finde her.